Du er her: Hjem > Arkiv > Ældre forsider > Nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev 1 Lysparade

KYNDELMISSE - VANDRING FRA VINTER TIL VÅR
Kæmpemarionetter. Gigantdukker. Paredevogne. Musik fra åbne vinduer. Bymidten i mørke. Lanterner af alle slags. Ildshow. Dans og masker. Larm og latter. Stilhed og sang. Årets rundkreds. Vandring fra Vinter til Vår.

GLÆD JER! :-)
Sydfyns Kulturforening er i fuld gang med forberedelserne til Lysparaden ”Kyndelmisse – Vandring fra Vinter til Vår” fredag d.1.februar 2019.

NYE MEDSKABERE
Vi har netop holdt møde med en herlig gruppe af folk, der indgår i paraden som medskabere. Vores dukketeam - nu under kunstnerisk ledelse af Hervé Cristianini, en erfaren fransk dukkemager-og fører – er ved at være på plads. Gruppen, der arbejder med økonomi, presse, tilladelser o.l. er der også en del navne på, så vi er meget optimistiske.

VI HAR FANTASTISKE SAMARBEJDSPARTNERE.
Musikskolen og Peder Most Garden er gået sammen om at søge penge til en komponist, der skal skrive et tematisk værk til paraden. De to musikinstitutioner indstuderer og indspiller og spiller live til paraden ud gennem åbne vinduer fra lejligheder og forretninger undervejs.
Biblioteket er med og laver spændende workshops, scenekunstlinjen fra Oure Skolerne stiller op med nyskabende site-specific performance. sArt Danseteater inviterer til Borgerdans. Der bliver mulighed for at bygge rumstérstænger og lære at bruge dem. Vi får besøg af folk fra Næstved, der ved, hvordan man lyssætter kostumer, så vi håber, at nogen har lyst til at producere flotte dragter med lys i. Vi tager ud på skoler og underviser elever og lærere i at bygge lanterner, og vi laver også åbne lanterneworkshops, hvor man kan skabe sine egne lysende figurer i pil og papir.

STORMØDE
Torsdag d.16. august kl. 19 inviterer vi til Stormøde, hvor vi vil fortælle meget mere. ( sted kommer senere)
Her forventer vi, at vi har en plan klar med de forskellige work-shops, som man kan melde sig til . På mødet tager vi naturligvis også rigtig gerne imod gode idéer og selvbyggerinitiativer. Så mød endelig op, hvis du kunne tænke dig at deltage i paraden eller hjælpe med organisationen omkring den.

Og kan du ikke d.16.august, så kommer der helt sikkert flere muligheder. ;-)

Hold øje med #sydfynskulturforening – der kommer løbende nyheder.

Billederne er et par af Hervé Cristianinis modeller til paraden. De er begge omkring 5 m høje :-)

Sydfyns kulturforenings billede.
Sydfyns kulturforenings billede.
 
 
 
 
 
 
 
Arkiv paraden "Fortællinger om Havet" 15.september 2017

Nyhedsbrev 4 - uge 36

Så stævner vi ud! Alle landkrabber fra borde!

Lige om lidt sker det! Fredag d.15.september kl.16.30 syder Torvet i Svendborg af feststemte børn og voksne, der gør sig klar til at deltage i Sydfyns største og flotteste parade nogensinde, “Fortællinger om Havet”.

Om det regner eller solen skinner, så sejler paraden med fuld musik, med gigantdukker og masker og glade mennesker fra Torvet og ned gennem vores smukke by for at ende på Frederiksøen. Her slutter vi af med at synge Parademarchen, så det kan høres over hele Ø-havet.

Derefter kan man gå hjem, mæt af en dejlig oplevelse, men man kan også gå ind i Rundbuehallen og købe et måltid mad for 50,- og sætte sig og spise sammen. Der vil også være en åben scene med musik.

Der er et begrænset antal madbilletter, så vil du være sikker på at du og dine kan få noget at spise, er der mulighed for at købe madbilletter på forhånd enten d.9.september, hvor vi er på Torvet fra kl.10-13, eller i næste uge mandag-torsdag 15-18 i Harders Café´, Ribers Gård, hvor Paradens styregruppe har kastet anker. Her er kaffe på kanden og tid til en snak, hvis du har spørgsmål.

Se mere om menu og forsalg af madbilletter til større grupper på www.sydfynskulturforening.dk -> praktisk info.

Gennemgang af paradens forløb:

Verdenspremieren på Sydfyns nye parade finder sted på Torvet d.15.september. Alle samles mellem kl.16.30-17, og når kirkeuret på Vor Frue Kirke har slået fem timeslag, synger Havfruekoret sirenesang fra toppen af tårnet. Derefter sætter Povl Christian Balslev sig ved stavene og spiller Parademarchen på klokkespillet. Sang og koreografi har deltagerne øvet inden sammen med Peder Most Gardens Brassband, Sofie Christiansen fra SART Danseteater og Sophus Simonsen fra Sangcenter Sydfyn, så alle kan være med.

Og så kommer selve Hvalfisken, en gigantisk dukke på 6-8 meter, svømmende ned ad Wessels Trappe og lægger sig til rette som den forreste i Paraden, lige foran det ledende brass-band.

Havgudinden `Ran`, det grumme væsen, i skikkelse af Josefine Ottesen, sørger for, at alle deltagerne kommer afsted i den rigtige rækkefølge, og at samba-bandet er de sidste, der forlader Torvet.

På Centrumpladsen passerer det store optog en Fiskehejredans. På stylter! Videre går det forbi Skt. Nikolai kirke, hvor B&U-Teatret afholder byens mest overdådige Fiskebryllup. På toppen af Møllergade har Kim Linnet lavet et råbekorsammen med flere  andre ordkunstnere, som bliver fremsagt fra vinduerne i 1.sals højde.

Paraden fortsætter ned til Terningen, hvor et Torild Åsen og et harmonikaorkester bogstaveligt talt tager imod med åbne arme. Videre hen til Havnetrappen, hvor Ulrich Klostergaard har samlet måske landets største folkekor. Imens paraden går forbi, opfører de sammen med Musikskolens orkester Christian Søgårds hyldestsang til Svendborg, `Musikkens By`.Alle deltagere i paraden, der kender sangen, synger med, når de går forbi.

På p-pladsen bag Fremtidsfabrikken er Søren Mørkrid fra SART Danseteater klar med en flok dansere, der sender paraden videre langs Jessens Mole. Her følger det gode skib Caroline S paraden på vej med sit sømandskor. Fulgt af sømandshanties bevæger den store flok sig videre mod Frederiksø, hvor Paraden ender på p-pladsen bag Kammerateriet. Parademarchen bliver sunget igen, og derefter er det samba-bandet der fører an mod Rundbuehallen for dem, der har appetit på mere samvær.

Her er der mad og drikke og endnu mere optræden, når Jan Schønemann er vært for ´Åben Scene`.

PRAKTISK

Alle kan deltage i paraden, men tag gerne familie, venner eller kolleger med.

Husk at temaet er “Fortællinger om Havet”, så hyg dig med at forberede noget sammen med familie,venner eller kollegaer, der passer ind i temaet. Har du ikke tid, men alligevel lyst til at deltage, så tag f.eks. en blå trøje på ;-)

Der er i øvrigt stadig få pladser tilbage på vores herlige workshops, der foregår lørdag d.9/søndag d.10 september. Se mere på www.sydfynskulturforening.dk -> vil du være med.

Er I mere end 20, der deltager sammen, skal I skrive til os på Facebook, så vi kan få jer med i planlægningen.

Når deltagerne mødes på Torvet kl.16.30  får man anvist en plads, hvor man skal blive, indtil man bliver ”kaldt ind” i paraden i en bestemt rækkefølge.

En gruppe skal holde sin plads i paraden. Man må ikke overhale eller falde bagud.

For hver gruppe på 20 børn under 18, skal der være en voksen kontaktperson, som vi har et mobilnr. på, så vi har mulighed for at komme i kontakt med jer, hvis det bliver nødvendigt.

OPVARMNING TIL PARADEN

Hvis du gerne vil i stemning til ”Fortællinger om Havet” har du en fantastisk mulighed for at høre Susi fra Skrønemuseet på Lyø fortælle forrygende beretninger fra De 7 Have søndag d.10.september kl.13 i Ribers Gård.

Kom, hvis du ikke har sarte nerver!!! Susi fortæller, så man mærker stormens susen  i sejlene og saltvandets kradsen mod huden ;-)

 



Nyhedsbrev 3 - uge 34
Med fødderne i vandkanten og kultur under neglene.

Vi har det nu meget godt her på Sydfyn! Skov, strand og vand og masser af kulturtilbud – både som bruger og som medskaber.
Men samtidig er Verden udenom os blevet kæmpestor, og vi hører nyt fra den hver eneste dag – af og til mange gange om dagen!
Meget af det, der sker, er foruroligende, og man kan nemt føle sig magtesløs. Derfor gælder det om at gribe ud efter det, der kan give glæde og livskraft, så vi har kræfter til at blive ved med at tage stilling.
Muntre fællesskaber giver mening, og samles vi oven i købet om noget med en kunstnerisk aktivitet får det dobbelt mening, for kunst forbinder følelser, og følelser forbinder mennesker – og vi trænger til at føle os som en del af en sammenhæng, hvor vi hver især kan bidrage med det, vi kan.

Netop muligheden for samhørighed en er af kvaliteterne ved at deltage i paraden ”Fortællinger om Havet”. Her kan du ikke vinde noget, og der er ingen, som forsøger at sælge dig noget – du er bare inviteret med til festen! Og som med alle gode gilder, er forberedelsen en vigtig del af oplevelsen. ;-)
I stedet for at gå i bad og finde dit nye tøj frem, som du ville gøre til en almindelig fest, skal du finde på et godt kostume/hat/maske el., der spiller med på temaet ”Fortællinger om Havet”. Det er sjovest at gøre det sammen med nogen. Det kan være din familie, dine venner eller måske dine kollegaer?

Værksteder for alle
Du/I kan også deltage i nogle af de spændende og skæve værksteder, vi har lavet. Her kan du f.eks lære at lave et maritimt kostume= din egen båd, du kan tage på. Du kan også få ”Havet på Hovedet” = et værksted, hvor der bliver lavet fantastiske havhovedbeklædninger eller hvad med at deltage i en dans, der hedder ”Taget af Strømmen”?
Der er værksteder for familier, for børn og for voksne – hold dig endelig ikke tilbage! Det bliver sjovt!

Du kan læse meget mere om ALLE værkstederne på vores hjemmeside: www.sydfynskulturforening.dk   (gå ind under ”Vil du være med”)

Folkekor
hjemmesiden kan du også få at vide, hvordan du kommer til at deltage i Folkekoret, der skal ur-opføre Christian Søgards hyldestsang til Svendborg. Koret bliver akkompagneret af musikskolens orkester og dirigeret af Ulrich Klostergaard, og han vil gerne have ca. 1000 sangere stående på Havnetrappen, når paraden går forbi!!! Så er du glad for at synge, er det bare med at komme ud af busken og være med. Det bliver helt afgjort en oplevelse for livet. Du kan finde node+tekst+korsats+mp3-fil på www.sydfynskulturforening.dk Gå ind under ”vil du være med” ->Folkekor/Musik

 Letmatros
Vi bliver mange til paraden – det er fantastisk! Men også et rimeligt stort arbejde at få det hele til at gå op, så synes du, at paraden er en god idé, og har du lyst til at donere 5-7 timer af din kostbare tid til at hjælpe os i forbindelse med opbygning og afvikling af paraden d.15. september vil det være en stor gave til os i styregruppen og til alle de mange glade paradegængere. Du kan se mere om at være frivilligwww.sydfynskulturforening.dk Gå ind under ”Vil du være med”.

 Hvordan er Paraden bygget op?
Ligesom fællessang er en slags kor uden publikum, er paraden en slags mobilt teater, man deltager i. Og ligesom i et godt teaterstykke er der en række faser, der helst skal være på plads for at en parade går op i en større sammenhæng: 

1.
Først er der forberedelsen, som rigtig mange af jer allerede er i gang med. Det er her I finder ud af, hvordan I vil deltage i paraden og sammen med hvem. I må gerne opfinde et godt navn til jeres gruppe J

2.
Den næste fase foregår fredag d.15. september på Torvet ml. 16.30 og 17. Her bliver I mødt af nogle ”letmatroser”, der fortæller, hvor I skal stå med jeres gruppe.
Er I mere end 20 vil vi gerne have besked, så vi kan få jer placeret sammen.
Max. størrelse på en gruppe er 200 deltagere, så hvis I er flere end det, skal I dele jer op i et antal undergrupper.
Mens I finder jeres anviste plads og venter på, at paraden går i gang, har I lejlighed til at glo på alle de andre og deltage i at synge og danse Parademarchen.

3.
Når kirkeklokken har slået sine fem slag, vil et havfruekor synge sirenesang fra klokketårnet, efterfulgt af Parademarchen, spillet på klokkespillet – her regner vi med at alle kan synge/danse med.
Herefter kommer vores spritnye gigantdukke ned ad kirketrappen og stiller sig i front af paraden. Lige efter den stiller Peder Most Gardens Brassband op, og så bliver de mange grupper kaldt frem én efter én af den grumme havgudinde Ran. Hver flok slutter op bag den forrige gruppe.
Vi har fra arrangørgruppen bestemt hvilken rækkefølge I skal gå i, så paraden bliver flottest og mest varieret. Paraden bevæger sig langsomt fremad, og for hver gruppe, der bliver kaldt ind, bliver den længere og længere.

HUSK: gruppen skal holde den plads, man har fået tildelt. Man må ikke overhale eller falde tilbage, så man standser resten af paraden!

4.
Fra Torvet vandrer hele paraden i roligt tempo ud på ruten. Undervejs er man velkommen til at gentage sin koreografi/dans/råbekor mv. På udvalgte steder er der nogen, der optræder for jer J Og der skal I selvfølgelig hverken danse, synge eller råbe, men nyde oplevelsen, mens I går forbi.

5.
Ruten ender på Fredriksøen. Her synger vi igen ALLE SAMMEN Parademarchen med Brassbandet som akkompagnement.

6.
Så er den samlede del af paraden slut, men dem der har lyst, kan fortsætte over i Rundbuehallerne, hvor man kan købe sig en spisebillet for 50,-
Vær opmærksom på, at der kun er et begrænset antal spisebilletter. De kan købes på Frederiksøen d.15. september fra kl.18 og i forsalg på Torvet d.26.august og d.9 september eller i Harders Café 11-14 sep.fra 15-18.
I Rundbuehallen er der etbleret en åben scene, hvor der vil være mulighed for at vise jeres kostumer/dans/sang/råbekor frem eller spille noget musik til almindelig underholdning.
Kontakt Jan Schønemann40423266, hvis I har et indslag.

Hvis I har spørgsmål til afviklingen af paraden, er I meget velkomne til at kontakte os, enten via facebook, via hjemmesiden eller lørdag d.26.august, hvor vi igen er til stede på Torvet fra 10-13 med et arbejdende værksted.

 

 

Nyhedsbrev 2 - uge 32

Kære alle paradeinteresserede.

Vi har hejst anker og sat sejl! Vi har vinden ind fra siden, og vi krydser lystigt frem imod d.15.september 16.30-19, hvor paraden ”Fortællinger om Havet” skal finde sted.

Men allerede lørdag d.12.august  kl.10-13 kan du møde os på Torvet. Vi sætter et arbejdende værksted op, så kom endelig forbi! Vi giver en kop kaffe/te/saft og er klar til at tegne og fortælle, hvis der er noget, du gerne vil vide om paraden. Vi kommer også gerne med gode idéer til, hvordan du og dine familie/venner/arbejdskollegaer kan deltage.

Om I alle kommer i blå trøjer eller I producerer et kæmpeskrud til paraden er lige godt – bare I har lyst til at deltage i vores fælles fejring af Sydfyn J

Mandag d.14.august kl.17-18 holder vi et åbent møde på Kultutten på Fredriksøen for alle interesserede. Her præsenterer vi vores herlige værksteder – og der er nok at vælge imellem! ( se mere om workshops på www. Sydfynskulturforening.dk )

Vores værksted, hvor den engelske dukkebygger, Sue Walpole, i samarbejde med et lokalt crew skal bygge en gigantdukke af Svendborgs vartegn ”Hvalfisken” er nu også helt på plads, og vi glæder os helt vildt til den flotte og farlige fisk skal ”svømme” forrest i paraden! 

Et af vores værksteder er faktisk allerede gået i gang. Ude i Jægermarken er en flok børn og unge i færd med at lave de fineste mosaikker, der skal indgå i paraden.

Vi vil også meget gerne i kontakt med frivillige, der har lyst til at give en hånd med til afviklingen af paraden. Vi har lånt en masse flotte blå paraplyerDet Kongelige Teater ( rekvisit fra Røde Orm!) som skal bruges, så man kan finde de – forhåbentlig – mange frivillige, der har lyst til at være ”letmatroser” og hjælpe os med afviklingen. Så duk endelig op til mødet i Kultutten eller giv os besked via mail eller facebook, om du er klar til at give en hånd med d.15.september.

Den 15. September bliver på flere måder en skelsættende dato. I forbindelse med afviklingen af paraden får Christian Søgaards hyldestsang til Svendborg ”Musikkens By” ur-premiere som korværk med orkesterledsagelse. Forestil dig Svendborg Musikskoles mange dygtige unge musikere stå klar på Havnetrappen samme med en stort folkekor. Når paraden bevæger sig ned ad Hulgade, sætter kor, orkester OG paradedeltagere i med Christians swingende sambasang – DET BLIVER STORT!

Hør sangen her: http://sydfynskulturforening.dk/userfiles/downloads/Musikkens%20By%20final%20Klavess.mp3

Folkekoret, der skal øve søndag d. 10/9 fra kl 12 til 13 og torsdag d. 14/9 fra kl 19 til 20 på Harmonien, Møllergade 36, , bliver dirigeret af Sydfyns kor-nestor, Ulrich Klostergaard og har du lyst til at synge med, så giv endelig besked ( se mere under værksteder på www.sydfynskulturforening)

 Og så ved vi nu, at Musikskolen – udover at akkompagnere folkekoret - OGSÅ stiller med et sambaorkester i samarbejde med Peder Most Garden, og at den herlige garde DERUDOVER bidrager med et swingende brass-band.
Er det da ikke et fantastisk sted, vi bor!!! 

nyhedsbrev 1 - juli 2017

22.juli 2017 
Kære venner! 
Hop ombord alle mand- og kvindfolk!
Kursen er sat og selvom sommeren er over os sejler vi sikkert mod vores mål - en stor, mangfoldig og festlig vandring gennem Svendborgs gader den 15. september 2017

Næste Informations- og Idémøde
Det holder vi mandag d.14.august kl. 17 i ”Kultutten”s store Sal (den gamle værftskantine) på Frederiksøen. Alle interesserede er meget velkomne.
Umiddelbart efter, ca. kl. 18 samme sted, samler vi alle interesserede frivillige, der sammen med os andre har lyst til, energi og mod på at give et nap – stort eller lille – med alle de praktiske opgaver, der skal tages hånd om frem til selve Paraden og de workshops, som vi planlægger i ugerne op til fredag d.15.september.

 Paradens økonomi bevæger sig i den helt rigtige retning.
Lige før de gik på sommerferie bevilgede Svendborg Byråd vores projekt 80.000 kr. fra de såkaldte ”Frie Kulturmidler”. 
Vi har også fået en håndfuld afslag på vores ansøgninger; men vi mangler stadig at få svar fra et par stykker, så vi krydser s´føli´ fingre for at de svarer positivt.
Der kan dog altid komme uforudsete udgifter – i sær fordi det er svært at vide hvor stor paraden ender med at blive – til sådan noget som vagter, oprydning, intensiveret PR, materialer og den slags; men vi nærmer os de budgetterede indtægtstal.

10 lokale folkeskoler, 11 professionelle kunstnere og gode kræfter fra nogle af egnens efterskoler går i gang med søuhyrer, blafrende sejl, tjærelugt, saltvand og andet godt fra de 7 verdenshave lige efter sommerferien.
Paradeforberedelserne bliver vidt forskellige rundt omkring på skolerne, og kunstnerne er en stærk blanding af ”veteraner” med internationale erfaringer og yngre fremadstormende talenter indenfor billedkunst, dans, musik og poesi. 

Workshops
Vi har nu også fået bekræftelse på at den erfarne engelske dukke- og maskebygger Sue Walpole kommer til Svendborg i ugerne op til Paraden og hjælper os med gigantdukkerne.
Blot en af de mange spændende workshops, som kommer til at gå forud for selve paraden. For vi skal jo have noget at vise frem og præsentere. Et samlet workshop-program sender vi ud senere, så I kan nå at melde Jer til, hvis noget skulle have vakt Jeres interesse. Her blot et par maritime appetitvækkere:

Hovedbeklædning (med og uden skvulp) med Randi Kjær; Tørsvømmerperformance med Pernilla Kathe Kopp; Åbent værksted med storm P; Bærbare skibe med Kristian Hansen, vandrestave med Bente Hovendal og et stort fælleskor. 

Frivillige kan vi altid bruge, så tøv ikke med at hoppe ombord i projektet
Har du lyst til at give en hånd med til noget praktisk undervejs (og det kan jo være meget forskelligt) frem mod paraden, så skriv til os på vores Facebookside: Sydfyns Kulturforening; prøv om du kan fange Marie Hauberg på hendes telefon: 3013 8264 eller Bente Brynnum på 2057 4004. Du kan også sende os en mail på   sydfynskulturforening@gmail.com

Så samler vi op på alle henvendelser først i august og får det koordineret.

Ingen kan sejle langt uden forsyninger, så heller ikke vores Parade…
Mad er der også tænkt på, og vi har for nylig aftalt med LOMA, Carlos Kitschen og gode kræfter fra Sydfyns Fri Fagskole at de sammen sørger for at lave mad til op mod 1200 personer – til 50 kr. pr portion. Det bliver serveret og solgt i Rundbuehallen på Frederiksø fra kl. 19. 

Velkommen ombord og sikke en sensommer vi sejler i møde :-)

Kærlige Hilsner fra

Sydfyns Kulturforening

 

 

Tak for støtten fra Fynske Bank !

støtter os bl.a. med materiel.

Vores logo er tegnet af Mai-Britt Schultz og kreeret af Graflab

Samarbejdspartnere:

sART danseteater, Peder Most Garden, 
B&U teatret, 
Svbg. Musikskole, Svbg. Bibliotek,
Svbg. Forsamlingshus.
Vor Frue Kirke.
Sangcenter Sydfyn
Oure Skolerne


Vi er støttet af:
Blomster på Strøget

Konnerup Chokolade

Svendborg Event

Lolks frugtplantage (æblemost)

Svendborg Event

 

Svendborgs byvåben

 ,


 

 

Tak for støtten fra Fynske Bank !

støtter os bl.a. med materiel.

Vores logo er tegnet af Mai-Britt Schultz og kreeret af Graflab

Samarbejdspartnere:

sART danseteater, Peder Most Garden, 
B&U teatret, 
Svbg. Musikskole, Svbg. Bibliotek,
Svbg. Forsamlingshus.
Vor Frue Kirke.
Sangcenter Sydfyn
Oure Skolerne


Vi er støttet af:
Blomster på Strøget

Konnerup Chokolade

Svendborg Event

Lolks frugtplantage (æblemost)

Svendborg Event

 

Svendborgs byvåben

 ,